Journal · Artikel

Finland åbner sit onlinespilmarked: hvad ændrer sig i 2027, hvorfor holder Norge fast, og hvor er Danmark på vej hen?

Den 1. juli 2027 åbner Finland for licenseret onlinespil, men uden affiliates. Vi ser på licensen, afgiften og markedsføringsreglerne, Norges monopol og hvad L 37 betyder for Danmark.

28 min læsningOpdateret 15. november 2026
Finland åbner sit onlinespilmarked: hvad ændrer sig i 2027, hvorfor holder Norge fast, og hvor er Danmark på vej hen?

Den 1. juli 2027 afskaffer Finland et af de sidste onlinespilmonopoler i Europa. Fra den dag må selskaber med en finsk licens udbyde sportsbetting, onlinecasino og onlinebingo til spillere i Finland i konkurrence med det statsejede Veikkaus. Der har været åbent for ansøgninger siden marts 2026, og i slutningen af september havde den finske politistyrelse (Poliisihallitus) modtaget 75 af dem, langt flere end de første forventninger.

Det er den største ændring af et nordisk spillemarked, siden Sverige åbnede i 2019, og den efterlader Norge som det eneste nordiske land, der stadig forsvarer et fuldt statsmonopol online. Samtidig kommer den på et ubelejligt tidspunkt for Danmark, landet der viste resten af regionen, hvordan et licensmarked kan fungere. I 2012 var Danmark blandt de første i Europa til at åbne sit onlinemarked. Nu trækker et nyt lovforslag, L 37, i den modsatte retning med strammere regler, der risikerer at gøre det licenserede udbud mindre attraktivt for netop de spillere, det blev bygget til at fastholde.

I denne artikel gennemgår vi, hvad Finlands nye spillelov faktisk åbner, og hvad den holder lukket, hvad licensen koster, hvorfor markedsføringsreglerne betyder så meget (herunder et forbud mod affiliate-markedsføring), og hvad der kan gå galt. Derefter ser vi på Norges stædige monopol, på de øvrige monopoler, der stadig findes i Europa, og på hvad L 37 betyder for Danmark.

En bemærkning om, hvor vi står: Fonvig Group arbejder med performance marketing og digitale medier i Norden, og vores søsterselskab Norden Media Group udgiver iGaming-medier i Danmark og Sverige. Vi har en direkte interesse i, hvordan disse markeder reguleres, og synspunkterne i artiklen er vores egne. Fakta stammer fra selve lovgivningen, fra tilsynsmyndighederne og fra de kilder, der er listet til sidst. Er du ny i, hvordan aftaler mellem operatører og udgivere fungerer, er vores guide til iGaming-affiliateprogrammer et godt sted at begynde.

Finlands reform i overblik

Lov Spilleloven (Rahapelilaki) 10/2026, vedtaget af parlamentet den 16. december 2025 og stadfæstet af præsidenten den 16. januar 2026
Åbnes for licenseret konkurrence Betting, online spilleautomater og casinospil, online pengebingo
Forbliver hos Veikkaus Lotterispil, skrabelodder, fysiske spilleautomater og landbaserede casinospil
Ansøgninger Siden 1. marts 2026, til Politistyrelsen, på finsk eller svensk
Ansøgningsgebyr €29.000 pr. ansøgning (2026)
Licensperiode Fem år
Markedet åbner 1. juli 2027
Spilleafgift 22 % af bruttospilleindtægten (BSI, på engelsk GGR)
Årligt tilsynsgebyr Fra €4.000 (under €100.000 i BSI) til €434.000 (€50 mio. i BSI eller mere)
Tilsynsmyndighed Politistyrelsen frem til 30. juni 2027, derefter den nye finske tilsynsmyndighed (Finnish Supervisory Agency)
Modtagne ansøgninger 24 pr. 30. marts, 50 pr. 8. juni, 75 pr. 22. september 2026
Markedsføring En lukket liste over tilladte kanaler. Affiliate- og influencermarkedsføring er ikke på den

Sådan endte Finland her: et monopol, der lækkede

Finnerne har altid holdt af at spille. Omkring 70 % af befolkningen deltager hvert år i en eller anden form for spil, lørdagens lottotrækning er en fast institution i tv, og spilleautomater står i supermarkeder, kiosker og på tankstationer over hele landet. I årtier gik det hele gennem staten. Frem til 2017 fandtes der tre statslige spilselskaber (Veikkaus, RAY og Fintoto), som derefter blev lagt sammen i ét selskab, Veikkaus, der ejes af staten og er forpligtet til at give sit overskud videre til almennyttige formål.

Modellen hvilede på et enkelt argument, som Norge stadig bruger i dag: én statslig operatør uden kommercielt pres for at vokse beskytter spillerne bedre, end et konkurrencemarked ville gøre. I lang tid støttede tallene Finland. For ti år siden gik anslået 90 % af det finske spil gennem Veikkaus.

Internettet ændrede det. Finske spillere opdagede, at de på få minutter kunne oprette en konto hos en europæisk operatør med bedre odds, et større spiludvalg og bonusser, som Veikkaus ikke måtte tilbyde. Mange af disse operatører havde licens på Malta eller andre steder i EU, og efter den gamle lov kunne de lovligt drive et finsksproget site, så længe de ikke aktivt markedsførte sig i Finland. Resultatet blev et gråt marked, som Finland kunne se, men hverken beskatte eller føre tilsyn med.

Nedgangen var markant. Veikkaus' bruttospilleindtægt faldt fra €1,8 mia. i 2017 til €931 mio. i 2025. Efter selskabets egen vurdering havde det omkring 51 % af det finske marked ved indgangen til 2026. Branchedata fra H2 Gambling Capital anslår det finske marked til cirka €1,9 mia. i BSI i 2026, hvoraf omkring €900 mio. går offshore, og kun omkring 22 % af onlinecasinospillet foregår inden for det regulerede system. Omkring 81 % af alle spilleindtægter i Finland kommer nu fra onlinekanaler.

Monopolet eksisterede med andre ord stadig på papiret, men i det produkt, der betød mest, onlinecasino, havde de fleste finner allerede forladt det. Kanaliseringsgraden, altså den andel af spillet, der foregår hos licenserede operatører under tilsyn, var faldet til omkring 50 %.

Det usædvanlige ved den finske reform er, hvem der pressede på for den. I 2022 argumenterede Veikkaus selv for, at monopolet ikke længere fungerede, og bad om et licenssystem. Det er sjældent, at en monopoloperatør beder om at miste sit monopol, men logikken var klar: Veikkaus tabte markedsandele til selskaber, der ikke betalte skat i Finland og ikke fulgte nogen af selskabets regler for ansvarligt spil. Et licenssystem ville i det mindste stille alle under de samme regler. Som Veikkaus' ledelse udtrykte det, da loven blev vedtaget, havde selskabet i lang tid ikke haft et reelt monopol.

Den politiske opbakning var bred. Parlamentet vedtog den nye spillelov i december 2025, og de erklærede mål er de samme to, som alle reformlande nævner: at mindske skadevirkningerne af spil og at bringe spillet tilbage til et reguleret marked, hvor det kan føres tilsyn med og beskattes.

Hvad åbnes, og hvad bliver hos Veikkaus

Finland har ikke valgt et helt åbent marked. Det nye system er en hybridmodel, der ligger tæt op ad dem, Danmark og Sverige allerede har.

Åbnes for licenseret konkurrence fra 1. juli 2027:

  • Betting, herunder sportsbetting og hestevæddeløb
  • Online spilleautomater og casinospil
  • Online pengebingo

Forbliver Veikkaus-monopol:

  • Lotterispil som Lotto og Eurojackpot
  • Skrabelodder
  • Fysiske spilleautomater, for eksempel dem i butikker og på tankstationer
  • Landbaserede casinospil

Veikkaus beholder eneretten på de produkter, hvor Finlands monopol aldrig for alvor blev udfordret, og skal søge licens på lige fod med alle andre for at konkurrere i den åbne del af markedet. Selskabet har forberedt sig i et stykke tid med en rekrutteringsoffensiv, ny sportsbook-teknologi og en intern omstrukturering rettet mod lanceringen i juli 2027. I dag må det hverken krydssælge mellem sine produkter eller køre almindelige casinokampagner. Under de nye regler kan det konkurrere på kommercielle vilkår.

Det har betydning for, hvordan markedet kommer til at se ud. I Sverige har det tidligere monopol Svenska Spel stadig en stærk position syv år efter liberaliseringen, hjulpet af et brandkendskab opbygget gennem årtier. Veikkaus starter med samme fordel, og i Finland kan markedsføringsrestriktionerne (mere om dem nedenfor) gøre det sværere for nye aktører at indhente forspringet.

Licensen: tidsplan, pris og afgift

Licensprocessen gik i gang længe før markedet åbner, så operatørerne kan være godkendt og klar fra første dag.

Vigtige datoer:

  • 16. december 2025: Parlamentet vedtager spilleloven.
  • 16. januar 2026: Præsidenten stadfæster lovene.
  • 1. marts 2026: Licensbestemmelserne træder i kraft. Den digitale ansøgningsportal åbner den 2. marts.
  • 30. juni 2027: Sidste dag med Veikkaus' eneret på de åbnede produkter.
  • 1. juli 2027: Licenseret spil begynder. Licensudstedelse og tilsyn flytter fra Politistyrelsen til den nye finske tilsynsmyndighed.
  • Juli 2027: Der åbnes for ansøgninger om licenser til spilsoftware for B2B-leverandører.
  • 1. juli 2028: Kravet om softwarelicens træder i kraft.

Ansøgninger skal indsendes på finsk eller svensk. Gebyret for behandling af en ansøgning om spillelicens er €29.000 i 2026, og en licens gælder i fem år. Branchekilder forventer en sagsbehandlingstid på tre til seks måneder, og politiet har advaret om, at ufuldstændige ansøgninger tager længere tid. Én licens kan dække flere brands.

Blandt bilagene skal ansøgerne beskrive, hvor og hvordan de agter at markedsføre spil i Finland. Det krav viser, hvor central markedsføringen er for hele regelsættet.

Licenserede operatører skal betale en fast spilleafgift på 22 % af BSI. Oven i det kommer et årligt tilsynsgebyr, der stiger med omsætningen, fra €4.000 for operatører med under €100.000 i BSI til €434.000 for dem over €50 mio. En sats på 22 % ligger på niveau med regionen: Sverige beskatter med 22 % efter forhøjelsen i 2025, mens Danmark siden 2021 har opkrævet 28 % på onlinecasino og betting.

Interessen har været stor. Pr. 30. marts 2026 havde 24 operatører søgt. Pr. 8. juni var tallet 50, og pr. 22. september var det 75. Branchens rådgivere havde regnet med omkring 40 til 50 licenshavere ved lanceringen. De første operatører er begyndt at melde godkendelser ud, og maltesiske Wildz var blandt de første til at oplyse, at de har en finsk licens.

Der er et reelt spørgsmål om, hvor mange af dem markedet kan bære. Finland har 5,6 mio. indbyggere og omkring 4 mio. voksne. Finnerne spiller meget pr. indbygger, men 75 ansøgere, der konkurrerer om ét lille marked med stramme grænser for, hvordan de må annoncere, vil ikke alle få succes. Store koncerner med eksisterende brandkendskab og store mediebudgetter står bedst. Mindre operatører uden eksisterende kunder har en svær vej foran sig.

Markedsføring: en lukket liste og ingen affiliates

Det er den del af den finske lov, der betyder mest for mediehuse, og den del, der har mødt mest kritik.

Loven nøjes ikke med at opremse, hvad der er forbudt. Den opremser de kanaler, hvor licenseret spil må markedsføres, og fastslår, at alt andet er forbudt. Markedsføringen skal desuden være moderat i omfang, rækkevidde, synlighed og hyppighed.

Tilladte kanaler omfatter blandt andet:

  • Operatørens eget website og egne profiler på sociale medier, brugt ikke-interaktivt
  • Tv og radio
  • Sportsbegivenheder og andre offentlige arrangementer, herunder sponsorater inden for fastsatte rammer
  • Trykte medier og digitale medier knyttet til trykte medier
  • Spillesteder
  • Søgemaskiner, for brandrelaterede søgeord
  • Udendørsreklame, inden for placeringsbegrænsninger

Ikke på listen:

  • Affiliate-markedsføring. At sende onlinetrafik til spilsider mod provision er ikke en tilladt kanal, og finske advokatfirmaer, der har læst loven (§ 51), betragter det som forbudt.
  • Influencermarkedsføring. Det er udtrykkeligt udelukket, at indholdsskabere promoverer spil.

Bonusser er også stærkt begrænset. Velkomstbonusser, altså tilbud der skal vinde nye kunder, er forbudt, og bonusser må hverken personaliseres eller segmenteres. Moderate bonusser til eksisterende kunder er tilladt, men loven siger ikke, hvad "moderat" eller "eksisterende kunde" betyder i praksis, og operatørerne venter stadig på vejledning.

Set fra lovgivers side er der en logik i det. Affiliates og influencere er de mest målrettede former for spilmarkedsføring, og målretning er netop det, som forebyggelsespolitikken forsøger at begrænse. Men branchens indvending er også logisk, og vi deler den: De onlinekanaler, som loven forbyder, er dem, der når spillere, som allerede spiller online, og som i dag spiller hos operatører uden licens.

Finske spillere holder ikke op med at søge efter casinosammenligninger og anmeldelser den 1. juli 2027. Spørgsmålet er, hvem der skal besvare de søgninger. Licenserede operatører kan købe brandsøgeord og køre tv-kampagner. Sammenligningssider og anmeldelsesmedier, der samarbejder med licenserede operatører, må ikke længere sende trafik til dem mod provision. Sider, der promoverer operatører uden licens, har aldrig fulgt finsk lov og har ingen grund til at begynde nu.

Som en finsk compliance-ansvarlig sagde til branchepressen, forsvinder affiliates ikke. De kommer til at styrke det sorte marked. Kombinationen af en liberal tilgang til massemedier, hvor Veikkaus og de store brands har budgetterne, og et strengt forbud mod de målrettede onlinekanaler, hvor udfordrerne normalt konkurrerer, giver også de etablerede aktører en fordel. En advokat kaldte tilgangen "skizofren".

Der er også åbne spørgsmål i kanterne. Loven tillader markedsføring i digitale medier knyttet til trykte medier. Giver det plads til, at trykte udgivere kan drive sammenligningsindhold online? Hvor slutter sponsorat, og hvor begynder influencermarkedsføring, når en sponsoreret atlet poster på sine egne kanaler? Finske advokater forventer, at markedsføring bliver den største kilde til tvister, når markedet åbner, fordi loven fastsætter brede principper, og meget afhænger af, hvordan den nye tilsynsmyndighed fortolker dem.

For alle, der arbejder med nordisk affiliate-markedsføring, er det praktiske svar enkelt: Finland bliver ikke et affiliatemarked. De finsksprogede sammenlignings- og anmeldelsessider, der i dag betjener det grå marked, vil enten lukke deres finske aktiviteter, skifte til tilladte former for publicering eller fortsætte med at promovere brands uden licens og blive mål for håndhævelse.

Spillerbeskyttelse: retningslinjerne, der bekymrer operatørerne

Alle licenserede operatører i Finland får en lovbestemt omsorgspligt over for deres spillere. Hvordan den pligt skal udfyldes, er der, den næste kamp står.

I januar 2026 offentliggjorde det finske social- og sundhedsministerium et udkast til retningslinjer for ansvarligt spil. De foreslog blandt andet:

  • Et centralt tabsgrænsesystem på tværs af alle operatører
  • Månedlige og årlige tabsgrænser
  • Midlertidig spærring af konti
  • Løbende overvågning med en trinvis interventionsmodel

Udkastet beskrev også AI-baserede værktøjer til at identificere problemspil som uegnede til at opfylde den lovbestemte pligt, en påstand som mange operatører og advokatfirmaer anfægtede i høringen.

Retningslinjerne er anbefalinger, ikke bindende lov, og det har skabt sin egen forvirring. Hvis de ikke kan håndhæves, hvorfor så offentliggøre dem? Operatørernes bekymring er, at tilsynsmyndigheden vil behandle dem som de facto-standard og bruge lovens brede omsorgspligt til alligevel at forvente, at operatørerne følger dem.

Den underliggende spænding er en, som alle nordiske lande står over for. En central tabsgrænse, der er sat for lavt, forhindrer ikke en storspiller i at spille. Den forhindrer vedkommende i at spille hos en licenseret operatør. Den finske konsulent Jari Vähänen har advaret om, at hvis de embedsmænd, der skriver reglerne, primært sigter mod at stoppe storspil inden for licenssystemet, vil det mest problematiske spil blot flytte uden for det. Det ville underminere begge reformens mål på én gang.

En revideret udgave af retningslinjerne ventes før lanceringen. Hvor stram den ender med at blive, vil have lige så stor betydning for det finske markeds succes som selve licensvilkårene.

Spørgsmålet om det sorte marked

Et licenssystem virker kun, hvis alternativet uden licens bliver mindre attraktivt end det licenserede. Det kan ske på to måder: Man kan gøre det licenserede udbud godt nok til, at de fleste spillere vælger det, eller man kan gøre det ulicenserede udbud svært at nå. De fleste succesfulde markeder gør begge dele.

Finlands nye lov øger presset på operatører uden licens en smule. Efter lanceringen bliver operatører uden licens omfattet af finsk indkomstskat, og alene brugen af finsk sprog på en spilside vil blive betragtet som tegn på, at den er rettet mod Finland. I dag kan en operatør med EU-licens lovligt drive et finsksproget site, så længe den ikke markedsfører sig direkte. Det smuthul lukkes.

Men værktøjskassen er tynd. I modsætning til Norge har Finland ikke indført blokering af hjemmesider, og interessenter påpeger, at der ikke findes nogen reel mekanisme til at blokere betalinger til operatører uden for licenssystemet. Håndhævelsen har indtil videre været begrænset. En aktindsigtsanmodning fra iGaming Business viste, at Politistyrelsen i de tolv måneder før foråret 2026 ikke havde sendt et eneste forbudspåbud til operatører uden licens og kun 14 advarselsbreve, heraf ti til privatpersoner.

Sverige er et advarende eksempel. Landets regelsæt er den nærmeste model for Finlands, og den svenske håndhævelse har overvejende været rettet mod licenshavere: Af de mange sanktioner og retssager fra den svenske tilsynsmyndighed har næsten alle ramt licenserede selskaber, ikke det sorte marked. Bøder er lette at inddrive hos selskaber, der har registreret sig, betalt gebyrer og oplyst deres adresse. De er langt sværere at inddrive hos et selskab på Curaçao.

Intet af dette betyder, at Finlands reform vil slå fejl. Det grå marked vil skrumpe, efterhånden som store europæiske operatører går fra at betjene Finland uofficielt til at have en licens, og alene det bør løfte kanaliseringsgraden et godt stykke over dagens 50 %. Skønnene peger på, at både markedsstørrelse, kanalisering og skatteindtægter vil stige. Men det langsigtede niveau vil afhænge af to forhold uden for licensvilkårene: hvor attraktivt det licenserede produkt får lov at være, og hvor aktivt den nye tilsynsmyndighed går efter de operatører, der bliver udenfor.

Hvem vinder i Finland

Det er for tidligt at udpege vindere, men feltets form er tydelig.

Veikkaus starter som favorit. Selskabet har brandet, kundebasen, det landbaserede netværk og for første gang friheden til at krydssælge og konkurrere kommercielt online. Selskabets chef for casino og sportsbook har sagt, at målet er at forblive markedsleder "på en ydmyg måde", og at de nye rammer giver vækstmuligheder, som selskabet aldrig har haft.

Store internationale koncerner med nordisk erfaring og store mediebudgetter er de næste. De ved, hvordan man arbejder under svenske og danske regler, de har råd til tv og sponsorater, og mange har allerede finske spillere via det grå marked.

Nye joint ventures vil konkurrere i nicher. Et eksempel er Hippos ATG, et joint venture mellem det finske travforbund og svenske ATG, som vil genoplive spil på hestevæddeløb i Finland og konkurrere bredere inden for sportsbetting.

Mindre operatører uden eksisterende brandkendskab får det svært. Uden affiliates, influencere eller velkomstbonusser er de sædvanlige veje for en udfordrer til at vinde kunder lukket, og massemedier er dyre.

Spillerne bør vinde på sikkerhed og udvalg: licenserede operatører, der betaler finsk skat, følger finske regler og kan stilles til ansvar, med tvistløsning og selvudelukkelse i ét system. Om de også vinder på værdi, afhænger af, hvor stramme bonus- og tabsgrænsereglerne ender med at blive.

Norge: det sidste nordiske monopol

Når Finland åbner, står Norge alene i Norden. Onlinespil er der stadig forbeholdt to statskontrollerede operatører: Norsk Tipping, der driver sportsbetting, lotterier og casinospil, og Norsk Rikstoto, der driver spil på hestevæddeløb. Alle andre operatører er ulovlige i Norge, uanset hvor godt de er reguleret andre steder.

Norge har forsvaret sit monopol hårdere end noget andet nordisk land. Et forbud mod at formidle betalinger til spiloperatører uden licens har været gældende i mere end ti år. En ny spillelov trådte i kraft i 2023 og konsoliderede monopolmodellen. Og i marts 2025 begyndte tilsynsmyndigheden, Lotteri- og stiftelsestilsynet, med DNS-blokering: at bede internetudbydere om at forhindre norske brugere i at nå sider fra operatører uden licens.

I november 2026 havde tilsynsmyndigheden blokeret 238 websites drevet af 72 selskaber. Ifølge myndigheden havde 71 af disse sites ændret deres udbud, så norske kunder ikke længere kan nå dem.

Resultaterne er omstridte. I november 2026 målte det nationale tv-selskab NRK trafikken fra Norge til 48 casinosider, der blev blokeret i første runde i marts 2025. I stedet for at falde var besøgene steget med omkring 30 %. På tværs af 115 gennemgåede sites faldt trafikken til sider, der blev blokeret i senere runder, men 67 af dem registrerede stadig over 7,1 mio. besøg fra Norge, efter at blokeringerne var trådt i kraft. Tilsynsmyndigheden svarede, at det trafikværktøj, NRK brugte, kun giver skøn, og henviste til spørgeskemadata, der tyder på, at færre nordmænd spillede offshore i 2025. Men myndigheden bestred ikke, at den selv bruger samme værktøj i sine egne håndhævelsessager.

Det politiske grundlag flytter sig også. Efter valget i september 2025 regerer Arbeiderpartiet, monopolets mest pålidelige allierede, som mindretalsregering. Fremskrittspartiet og Høyre, der tilsammen har flere mandater end Arbeiderpartiet, gik begge til valg på at afskaffe monopolet, og begge kaldte DNS-blokering spild af offentlige ressourcer efter NRK's afsløringer. Venstre har længe været principielt imod blokering. Den 5. november 2026 sagde kultur- og ligestillingsminister Lubna Boby Jaffery som svar på et spørgsmål i Stortinget, at tallene viste et behov for at se nærmere på reglerne for DNS-blokering, og at hun ville bede tilsynsmyndigheden vurdere, hvor godt blokeringen havde virket.

Der er også et strukturelt problem, der spejler Finlands. Norges håndhævelse har været effektiv over for de europæiske operatører, der tidligere betjente Norge med licenser fra Malta eller andre EU-lande. De fleste af dem er rejst. Pladsen, de efterlod, er blevet udfyldt af operatører baseret i offshore-centre som Curaçao, der er sværere at ramme med bøder eller retssager og som regel tilbyder svagere spillerbeskyttelse. Brancheforeningen for onlinespiloperatører i Norge (Norsk Bransjeforening for Onlinespill, NBO) mener, at tiltaget forfejler sit eget formål, som er at beskytte sårbare spillere.

Norge kommer ikke til at skifte kurs fra den ene dag til den anden. Men de argumenter, der har holdt monopolet sammen, nemlig at det kanaliserer spillerne effektivt, og at blokering kan holde resten ude, bliver nu udfordret med norske data, af norske medier og i det norske parlament. Sammenligningen med Finland vil gøre det endnu sværere: et naboland med en lignende kultur og et lignende udgangspunkt, der besluttede, at monopolet ikke længere fungerede.

Europas øvrige tilbageværende monopoler

Finlands reform markerer afslutningen på det sidste fulde onlinespilmonopol i EU. Ifølge European Gaming and Betting Associations kortlægning fra 2024 af 31 europæiske lande havde 27 en eller anden form for multilicens til onlinespil, op fra kun syv i 2009. Undtagelserne var:

  • Finland, der nu er i gang med overgangen til licenser.
  • Norge og Island, der fastholder eneretsmodeller, hvor statsejede eller statsnære operatører har monopol på alt onlinespil. Ingen af dem er medlem af EU, hvilket giver dem mere plads til at forsvare modellen over for EU's regler om fri bevægelighed.
  • Luxembourg, der ikke har nogen særskilt regulering af onlinespil.

Flere lande har desuden delvise monopoler med licenser for nogle produkter og eneret for andre:

  • Østrig og Polen forbeholder onlinecasinospil og poker en statsnær operatør, mens andre onlineprodukter er licenserede.
  • Slovenien og Schweiz fastholder monopol på online sportsbetting.

Nogle lande forbyder også bestemte produkter helt. Frankrig tillader for eksempel stadig ikke onlinecasinospil, men udsteder licenser til betting og poker.

Retningen er klar. For femten år siden havde det meste af Europa en eller anden form for statsmonopol online. I dag er de monopoler, der er tilbage, enten små, uden for EU eller under politisk pres. Debatten i Europa er gået fra monopol kontra licenser til et sværere spørgsmål: Når et marked først er licenseret, hvor stramme kan reglerne så blive, før spillerne forlader det igen?

Det er præcis der, Danmark står nu.

Danmark: fra foregangsland til skræmmeeksempel?

Danmark åbnede sit onlinemarked den 1. januar 2012 som et af de første lande i Europa. Betting og onlinecasino blev åbnet for licenserede operatører, mens Danske Spil beholdt lotterimonopolet. Modellen virkede. Før liberaliseringen lå andelen af dansk onlinespil hos regulerede operatører på lige under 40 %. I 2020 var den nået op på 90 %, og branchens analyser satte den til 91,5 % i 2024, en af de højeste kanaliseringsgrader i Europa. De danske regler blev ofte fremhævet som bevis på, at et licensmarked kan beskytte spillerne og samtidig holde dem inden for systemet.

Det licenserede marked er også vokset. I 2025 blev onlinecasino for første gang det største segment på det danske spillemarked med en BSI på 4,31 mia. kr., 38 % af det samlede marked. Online udgør nu 73 % af de danske spilleindtægter mod 33 % i 2012. Ved udgangen af 2025 havde Spillemyndigheden udstedt 41 licenser til onlinecasino, herunder tre omsætningsbegrænsede tilladelser, der blev skabt for at give mindre operatører adgang.

Men den danske regulering er blevet strammet i årevis. Spillerne har allerede obligatoriske indbetalingsgrænser, det nationale selvudelukkelsesregister ROFUS og bonusregler med et loft på maks. 10x omsætningskrav på indbetaling + bonus. Spilleafgiften på onlinecasino og betting steg fra 20 % til 28 % i 2021. Hvert skridt kunne forsvares for sig. Tilsammen har de indsnævret afstanden mellem det, et licenseret dansk casino kan tilbyde, og det, et casino uden licens kan.

Hvad L 37 foreslår

L 37 er et lovforslag, der ændrer spilleloven. Det blev fremsat den 7. oktober 2026 af skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt og er en genfremsættelse af lovforslag L 127, der bortfaldt med folketingsvalget tidligere i 2026. Det udmønter Spilpakke 1, en bred politisk aftale fra 24. oktober 2025 mellem den daværende regering og syv andre partier, der skal vende udviklingen i ludomani og beskytte børn og unge bedre. Lovforslaget henviser til tal, der viser, at næsten 500.000 voksne danskere havde en vis grad af spilleproblemer i 2021.

De vigtigste forslag:

  • Et reklameforbud fra fløjt til fløjt. Ingen spilreklamer på tv eller streaming fra 10 minutter før en live sportstransmission til 10 minutter efter, herunder liveodds vist på skærmen eller på stadion. Trøjesponsorater og stadionbannere er ikke omfattet.
  • Forbud på bestemte steder. Ingen spilreklamer på eller i forbindelse med offentlig transport eller i det offentlige rum inden for 200 meter fra skoler og ungdomsuddannelser.
  • Regler for indhold. Reklamer må ikke vise personer under 25 år, bruge autoritetspersoner, særligt appellere til personer under 18 år eller fremstille spil som en livsstil eller en naturlig del af det sociale liv.
  • Ansvar for alle, der markedsfører. I dag kan kun licenshaveren straffes for at overtræde markedsføringsreglerne. Med L 37 kan alle, der markedsfører spil, straffes, og bemærkningerne til lovforslaget nævner affiliates og influencere.
  • Farvel til revenue share. Den nye § 36, stk. 3, lyder: "Benyttes en tredjepart til at markedsføre spil, må afregning til denne ikke være baseret på spillerens omsætning, herunder gevinst eller tab." Afregning pr. henvist besøgende eller pr. ny kunde er fortsat mulig.
  • En omsorgspligt. Licenserede operatører skal overvåge kundernes adfærd, reagere straks på tegn på problemspil, have skriftlige procedurer og uddanne deres medarbejdere.
  • Nye håndhævelsesbeføjelser. Spillemyndigheden kan bede internetudbydere om at blokere websites, der samlet set promoverer eller kanaliserer spillere til spil uden licens. Bøder til onlineoperatører skal afhænge af deres størrelse, og bøder til operatører uden licens, der retter sig mod Danmark, skal svare til den BSI, de har tjent her.

Hvis lovforslaget vedtages, træder loven i kraft den 1. januar 2027. Markedsføringsreglerne og omsorgspligten gælder fra 1. juli 2027, samme dag som Finland åbner, og ændringerne for landbaseret spil fra 1. oktober 2027. I skrivende stund har lovforslaget været til førstebehandling i Folketinget og er henvist til Skatteudvalget. Det er endnu ikke lov.

Hvorfor det ligner et skridt tilbage

Noget af L 37 er svært at argumentere imod. Få vil forsvare spilreklamer rettet mod børn, reklamer på skolevejen eller operatører, der ignorerer tydelige tegn på ludomani. Den nye mulighed for at blokere sider, der leder danskere over til operatører uden licens, er længe ventet, og når bøderne knyttes til den BSI, der er tjent i Danmark, får Spillemyndigheden et reelt værktøj mod det sorte marked.

Problemet er den samlede retning. Danmarks succes siden 2012 har hvilet på en aftale: Hvis operatørerne accepterede danske regler, dansk afgift og dansk tilsyn, fik de lov til at konkurrere ordentligt om de danske spillere. Hver stramning siden da har krævet mere af den licenserede side af aftalen og givet mindre igen. L 37 fortsætter den tendens.

Se det fra spillerens side. De fleste danskere, der spiller, vil gøre det ordentligt: hos en licenseret operatør, beskyttet af dansk lov, uden skat på gevinsterne og med en myndighed at klage til. Det er et stærkt tilbud, og det er derfor, kanaliseringsgraden nåede 90 %. Men det virker kun, hvis det licenserede produkt er konkurrencedygtigt nok til, at det at spille ordentligt ikke betyder at acceptere en klart dårligere aftale. Højere afgifter betyder lavere udbetalinger og mindre kampagner. Stramme bonusgrænser og tabsgrænser betyder, at den licenserede oplevelse føles restriktiv for den spiller, der spiller inden for sine økonomiske rammer. Et forbud mod det meste af den almindelige reklame betyder, at de licenserede brands bliver mindre synlige, mens de ulicenserede aldrig har været synlige i de kanaler.

Forbuddet mod revenue share er det tydeligste eksempel. Revenue share, altså omsætningsbaseret afregning, hvor udgiveren får en andel af den indtægt, operatøren tjener på de henviste spillere, knytter udgiverens indtjening til spillernes langsigtede værdi, og derfor dominerer modellen de nordiske affiliateaftaler i dag. Den erklærede bekymring er, at den belønner udgivere for spillere, der taber meget. Men forbuddet fjerner ikke de danske sammenligningssider. Det ændrer, hvordan de bliver betalt. Udgiverne vil gå over til faste betalinger pr. ny kunde (CPA), som belønner mængden af tilmeldinger frem for langsigtede relationer. Nogle vil konkludere, at det licenserede danske marked ikke længere er værd at betjene. Og de udgivere, der allerede promoverer casinoer uden licens over for danske spillere uden for dansk lov, berøres slet ikke af § 36.

Det er også værd at bemærke noget om data. Spillemyndighedens årsrapport for 2025 udelod skøn over det ulicenserede onlinemarked, altså det tal, der ville vise, om kanaliseringen holder. For 2024 anslog Spillemyndigheden selv, at 11,5 % af onlinecasino og væddemål foregik uden for det licenserede marked, og H2 Gambling Capital, hvis tal myndigheden også bruger, satte den ulicenserede andel til over 28 %. Hvis Danmark vil blive ved med at stramme det licenserede marked, bør landet åbent og hvert år måle, om spillerne bliver i det. Licenserede operatører er allerede begyndt at rejse: Betfair lukker for danske kunder den 18. november 2026, som vi beskriver i Betfair forlader Danmark.

Interessant nok har Finland valgt en mere forsigtig vej på ét punkt. Landets markedsføringsregler er strenge, og affiliates forbydes helt, men markedet åbner med en afgiftssats på 22 %, under Danmarks 28 %. Finland forsøger at vinde spillerne tilbage til et licenseret system. Danmark risikerer det modsatte: at miste nogle af de spillere, landet brugte et årti på at vinde.

Tyskland viser, hvor den vej kan føre hen. Landets licens fra 2021 kom med en indsatsgrænse på €1, en afgift på hver indsats og et forbud mod revenue share til affiliates, og selv den tyske tilsynsmyndighed anslår nu, at næsten en fjerdedel af onlinespillet går til operatører uden licens. Vi sammenligner de to modeller i Tysklands regulering af onlinespil, og hvad den betyder for Danmark.

Hvad det betyder for affiliates og mediehuse

For alle, der bygger medier omkring licenseret spil i Norden, har landkortet ændret sig de seneste to år:

  • Finland åbner for operatører, men ikke for affiliates. Udgivere, der vil samarbejde med licenserede finske operatører, får brug for tilladte formater, for eksempel digitale medier knyttet til trykte medier, og tydelig vejledning fra den nye tilsynsmyndighed, før de prøver. Det bliver mere risikabelt at promovere brands uden licens over for finske spillere, når sprogreglen og indkomstskatten træder i kraft.
  • Danmark forbliver åbent for affiliates, men L 37 vil gøre en ende på revenue share-aftaler fra 1. juli 2027 og gøre udgiverne direkte ansvarlige for den markedsføring, de producerer. Forvent, at kontrakterne flytter over på CPA og faste honorarer, og forvent, at Spillemyndigheden ser på udgiverne såvel som operatørerne.
  • Sverige er fortsat det mest etablerede licenserede affiliatemarked i regionen, selv om reglerne også er strenge der, og håndhævelsen har været rettet mod licenshaverne. Vi ser på, hvordan re-reguleringen i 2019 er gået, i Sveriges spillelicens fylder syv.
  • Norge forbliver lukket. Det er ulovligt at promovere operatører uden licens over for nordmænd, og debatten om monopolet rykker sig, men det er endnu ikke et marked. Vi går i dybden med monopolet i Norges spilmonopol i 2026.

Den bredere tendens i Europa peger i samme retning. Den bulgarske regering har for eksempel netop bakket op om et næsten totalt forbud mod spilreklamer, som også vil afskaffe affiliatelicenserne. Spanien viser, hvordan den slags restriktioner kan blive udfordret: Den spanske højesteret underkendte i 2024 et forbud mod velkomstbonusser, som vi beskriver i vores artikel om Spanien. Udgivere, der er afhængige af én indtægtsmodel på ét marked, er sårbare. Bedst stillet er dem, der bygger reelt brugbart indhold (sammenligninger, anmeldelser, guides og data, som læserne vender tilbage til), kun samarbejder med licenserede operatører og kan tilpasse deres forretningsmodel, når lovgivningen ændres. Hvis du overvejer, hvilke programmer du vil samarbejde med, er spørgsmålene i vores guide til iGaming-affiliateprogrammer endnu mere relevante under de nye regler.

Vores vurdering

Finlands reform er velkommen. Et monopol, som halvdelen af markedet allerede havde forladt, beskyttede ingen, og at bringe de store operatører under finsk licens, finsk afgift og finsk tilsyn er en reel forbedring for spillerne. De største risici ligger i de detaljer, der stadig bliver skrevet: retningslinjer for spillerbeskyttelse, der kan skubbe storspillere offshore, markedsføringsregler, der forbyder de kanaler, spillerne faktisk bruger, og en tilsynsmyndighed, der endnu ikke har vist, at den vil gå efter det sorte marked.

Norges model bliver sværere at forsvare for hvert år. Landets egne data tyder nu på, at blokering ikke holder spillerne inde, og den politiske opbakning til monopolet er ikke længere sikker.

Danmark er landet, man skal holde øje med. Det beviste, at et licensmarked kan nå en kanaliseringsgrad på 90 %, og det ville være et dårligt udfald, hvis det land, der satte den standard, blev eksemplet på, hvordan man mister den. Regulering og spillerbeskyttelse er ikke problemet. Prøven er, om hver ny regel gør det licenserede marked sikrere uden at gøre det så uattraktivt, at spillere, der gerne vil spille ordentligt, beslutter, at det er nemmere at lade være.

Kilder

Denne artikel er generel information om regulering i Norden pr. november 2026. Den er ikke juridisk rådgivning. L 37 er et lovforslag og kan blive ændret, før det vedtages.

Om skribenten
Steffen Fonvig — Grundlægger og CEO af Fonvig Group

Steffen Fonvig

Grundlægger & CEO, Fonvig Group

Steffen Fonvig er en danskfødt iværksætter, der grundlagde virksomheden som 22-årig. Fra Oslo leder han alle operationer og strategiske beslutninger i Fonvig Group, som er vokset fra et web- og marketingbureau til en international koncern inden for teknologi, medier og investeringer.