Tysklands regulering af onlinespil: fem år med stramme regler, et voksende sort marked og en advarsel til Danmark
Tyskland gav licens til onlinecasino i 2021 med en indsatsgrænse på €1, en afgift på hver indsats og et forbud mod revenue share til affiliates. Fem år senere kan op mod halvdelen af markedet være uden licens. Danmark, der åbnede i 2012 med enkle regler og nåede 90 % kanalisering, kopierer nu dele af den tyske model med L 37.

Tyskland er et af de største spillemarkeder i Europa, og i juli 2021 fik onlinecasino endelig et lovligt grundlag der. Fem år senere er resultatet et af de mest restriktive licensmarkeder i verden: en indsatsgrænse på €1 pr. spin, mindst fem sekunder mellem hvert spin, et loft på €1.000 i månedlige indbetalinger på tværs af alle operatører, ingen online roulette eller blackjack under den nationale licens og en afgift på indsatsen frem for på indtjeningen, som tvinger de licenserede spilleautomater til at udbetale mindre end konkurrenterne. Konkurrenterne er i dette tilfælde det sorte marked.
Hvor stort det sorte marked er, afhænger af, hvem man spørger. Tilsynsmyndighedens egen bestilte undersøgelse siger, at omkring en fjerdedel af indtægterne fra onlinespil går til operatører uden licens. En undersøgelse bestilt af den tyske sportskanal Sport1 siger, at det er over halvdelen, og 70 til 80 % for online spilleautomater og casino. En tysk skatteret har arbejdet ud fra, at andelen er 80 %. Ingen seriøse stemmer mener, at traktaten fra 2021 har nået sit mål, som var at lede tyske spillere over i et sikkert, lovligt marked. I 2026 begyndte tilsynsmyndigheden selv i al stilhed at løsne de regler, den havde brugt fem år på at forsvare.
Danmark valgte den modsatte vej. Da landet åbnede sit onlinemarked den 1. januar 2012, skete det med enkle regler, en moderat afgift på indtjeningen og en licens, der lod operatørerne tilbyde et produkt, spillerne faktisk ville have. Inden for et årti foregik omkring 90 % af det danske onlinespil hos licenserede operatører. Nu strammer Danmark op, og lovforslaget på bordet, L 37, låner flere idéer direkte fra den tyske drejebog, herunder forbuddet mod revenue share-betalinger til affiliates, som Tyskland indførte i 2021.
I denne artikel ser vi på, hvad Tyskland gjorde, hvad dokumentationen siger om resultaterne, og hvorfor vi mener, at Danmark er ved at gentage en fejl, som landets egen succeshistorie burde have lært det at undgå.
En bemærkning om, hvor vi står: Fonvig Group arbejder med performance marketing og digitale medier i Norden, og vores søsterselskab Norden Media Group udgiver iGaming-medier i Danmark og Sverige. Vi har en direkte interesse i, hvordan disse markeder reguleres, og synspunkterne i artiklen er vores egne. Fakta stammer fra lovgivningen, tilsynsmyndighederne, domstolene og de kilder, der er listet til sidst. Baggrund om det nordiske billede finder du i vores artikel om, at Finland åbner sit onlinespillemarked.
Tyskland og Danmark i overblik
| Tyskland | Danmark | |
|---|---|---|
| Onlinecasino licenseret siden | 1. juli 2021 | 1. januar 2012 |
| Tilsynsmyndighed | GGL, en fælles myndighed for de 16 delstater (i drift siden 2023) | Spillemyndigheden |
| Afgift på onlinecasino | 5,3 % af hver indsats | 28 % af bruttospilleindtægten (20 % frem til 2021) |
| Indsatsgrænse på spilleautomater | €1 pr. spin (op til €3 eller €5 for godkendte spillere siden juli 2026) | Ingen |
| Minimumstid pr. spin | 5 sekunder, ingen autoplay | Ingen |
| Indbetalingsgrænse | €1.000 pr. måned på tværs af alle operatører, med tidsbegrænsede undtagelser | Hver spiller skal selv fastsætte sin egen |
| Online roulette og blackjack | Ikke under den nationale licens; overladt til de enkelte delstater | Licenseret |
| Revenue share til affiliates | Forbudt siden 2021 | Tilladt; L 37 vil forbyde det fra juli 2027 |
| Anslået kanaliseringsgrad | 77 % (tilsynets undersøgelse) til under 50 % (Handelsblatt Research Institute) | 88,5 % af onlinecasino og væddemål (tilsynsmyndigheden, 2024); under 72 % (H2 Gambling Capital) |
Sådan endte Tyskland her
Tyskland brugte det meste af to årtier på at undgå at regulere onlinecasino. Den mellemstatslige spiltraktat fra 2008, en aftale mellem de 16 delstater, forbød onlinecasino og poker fuldstændigt og overlod sportsbetting til de statslige lotterier. Forbuddet forhindrede ikke tyskerne i at spille. Det betød, at de spillede hos operatører med licens på Malta, i Gibraltar og andre steder, som argumenterede for, at EU-retten om fri udveksling af tjenesteydelser gav dem lov til det.
Delstaterne forsøgte at rette op på det i 2012. Den ændrede traktat lovede 20 licenser til sportsbetting, men licensprocessen blev anfægtet ved domstolene og blev aldrig gennemført. Slesvig-Holsten gik samme år sine egne veje og udstedte licenser til onlinecasino og poker under sin egen lov, før delstaten igen tilsluttede sig den nationale traktat. I det meste af 2010'erne var det tyske marked altså gråt: stort, overvejende offshore og stort set ubeskattet.
Den nuværende traktat, Glücksspielstaatsvertrag 2021 (GlüStV 2021), trådte i kraft den 1. juli 2021, med en periode med tolereret drift fra oktober 2020 for operatører, der fulgte de nye regler på forhånd. For første gang blev det muligt at få licens til virtuelle spilleautomater, onlinepoker og online sportsbetting i hele landet. En ny fælles tilsynsmyndighed, Gemeinsame Glücksspielbehörde der Länder (GGL), med sæde i Halle, overtog licensudstedelse og håndhævelse og var fuldt i drift fra begyndelsen af 2023.
På papiret havde Tyskland meldt sig ind i klubben af licenserede europæiske markeder. I praksis skrev de delstater, der i årevis havde forsøgt at holde onlinecasino ude, en licens, der var designet til at gøre det så lidt tiltrækkende som muligt.
Hvad traktaten fra 2021 tillader, og hvad den ikke tillader
Reglerne for virtuelle spilleautomater står i traktatens § 22a, og de går længere end på noget andet stort europæisk marked:
- En maksimal indsats på €1 pr. spin. Til sammenligning har Danmark og Sverige ingen indsatsgrænse på spilleautomater, og Storbritannien indførte et loft på £5 for voksne i 2025.
- Mindst fem sekunder pr. spil og ingen autoplay. Et spin må først starte, når spilleren har bekræftet det, og først når det forrige spil er afsluttet.
- Ingen jackpots.
- En månedlig indbetalingsgrænse på €1.000 på tværs af alle operatører. Grænsen håndhæves gennem et centralt system, LUGAS, som også forhindrer en spiller i at spille hos to operatører på samme tid. En spiller, der skifter operatør, skal vente fem minutter, før vedkommende kan spille på spilleautomater igen. Spanien indfører en lignende fælles grænse på tværs af operatører fra marts 2027, som vi beskriver i vores artikel om Spanien.
- Ingen online bordspil under den nationale licens. Virtuelle udgaver af roulette, blackjack og baccarat er udtrykkeligt forbudt som automatspil. Online casinobordspil er overladt til de enkelte delstater, som kan drive dem som monopol eller give licens til et lille antal operatører. Kun få har gjort det, så en spiller i det meste af Tyskland kan ikke lovligt spille online roulette hos en nationalt licenseret operatør.
- Ordet "casino" er forbudt. Licenserede operatører må ikke bruge betegnelserne "casino" eller "casinospil", når de udbyder eller reklamerer for virtuelle spilleautomater. Det licenserede produkt skal kalde sig noget andet.
Markedsføringsreglerne er også strenge. Efter traktatens § 5 må der ikke reklameres for virtuelle spilleautomater, onlinepoker eller online casinospil i radio, på tv eller på internettet mellem kl. 6 og kl. 21. Betting må ikke kobles til livetransmissioner af sport. Og § 5, stk. 6, fastslår, at der for spil, som selvudelukkede spillere er udelukket fra, ikke må aftales eller betales variabel afregning for internetreklame, "navnlig i form af affiliate-links", altså ingen betaling baseret på omsætning, indbetalinger eller indsatser. Tyskland forbød med andre ord revenue share-aftaler med affiliates fem år før, Danmark foreslog det samme.
Hver regel kan forklares for sig som et tiltag mod problemspil. Spørgsmålet er, hvad de gør tilsammen.
Afgiften, der ændrede produktet
Den regel, der har størst konsekvenser, står slet ikke i traktaten. Fra 1. juli 2021 beskatter Tyskland virtuelle spilleautomater og onlinepoker med 5,3 % af hver indsats, ikke af operatørens indtjening.
Den forskel betyder noget, fordi online spilleautomater betaler det meste af indsatserne tilbage til spillerne. På et spil med en tilbagebetalingsprocent (RTP) på 96 % beholder operatøren 4 %. En afgift på 5,3 % af indsatsen er dermed større end alt, hvad operatøren beholder. Ved en høring i Forbundsdagen om afgiften i 2021 påpegede en ekspert, at 5,3 % af indsatserne ved de udbetalingsprocenter, der er normale for onlinespil, svarer til omkring 125 % af operatørens indtjening. En anden analyse anslog den tilsvarende afgift på bruttospilleindtægten til omkring 57 %, tre gange EU-gennemsnittet.
Ingen operatør kan betale mere i afgift, end den tjener, så de licenserede operatører gjorde det eneste, de kunne: De sænkede udbetalingen. Den hessiske finansdomstol, der i efteråret 2024 tog stilling til to søgsmål mod afgiften, anerkendte, at en indsatsafgift på 5,3 % i praksis udgør en høj beskatning. Ifølge omtalen af de domme ligger tilbagebetalingsprocenten på licenserede tyske spilleautomater i gennemsnit fem til seks procentpoint under det internationale niveau.
Set fra spillerens side er det kernen i problemet. Det samme automatspil fra den samme udvikler betaler mærkbart mindre tilbage på et licenseret tysk site end på et ulicenseret. Læg dertil en indsatsgrænse på €1, et spin på fem sekunder, ingen roulette og et indbetalingsloft, og det licenserede udbud er ikke bare mere begrænset. Det giver objektivt set mindre for pengene, og det opdager spillerne.
Domstolen stadfæstede afgiften. Men i sine præmisser lagde den til grund, at det sorte markeds andel for virtuelle spilleautomater var omkring 80 %. Skatteindtægterne fortæller en lignende historie: Ifølge tal fra det føderale statistikkontor, som blev omtalt dengang, var indtægten fra afgiften på virtuelle spilleautomater i december 2024 6,6 % lavere end året før.
Hvor stort er det sorte marked?
Et ulovligt marked er per definition svært at måle, og skønnene for Tyskland ligger langt fra hinanden. Den afstand er i sig selv en del af historien.
I årevis sagde GGL, at det sorte marked var lille. Ifølge myndighedens skøn tegnede tysksprogede spilsider uden licens sig for €500 til 600 mio. om året, hvilket den fremstillede som 3 til 4 % af det samlede lovlige marked, inklusive lotterier og landbaseret spil. Målt på den måde så kanaliseringsgraden ud til at være 96 til 97 %. Målt mod den del af markedet, der er relevant her, online spilleautomater og sportsbetting, er det samme tal omkring 25 %, hvilket GGL anerkendte i sin aktivitetsrapport for 2024.
I slutningen af 2025 offentliggjorde GGL en undersøgelse, som myndigheden havde bestilt hos Blockchain Research Lab, baseret på en rundspørge blandt 2.000 onlinespillere. Den anslog, at operatører uden licens tjente €547 mio. i bruttospilleindtægt i 2024, en stigning på 17 % fra €466 mio. i 2023, og satte kanaliseringsgraden til 77 %. To detaljer fra undersøgelsen skiller sig ud. Spillere, der kun brugte ulicenserede sites, angav højere indsatser og større tab end dem, der kun brugte licenserede. Og GGL beskrev selv tallene som vejledende snarere end endelige.
Andre undersøgelser er langt mere pessimistiske. En undersøgelse fra 2025 fra Handelsblatt Research Institute, bestilt af Sport1, kombinerede analyser af webtrafik, skattedata og eksisterende undersøgelser. Den konkluderede, at det sorte markeds andel af det tyske onlinespil sandsynligvis er over 50 %, altså en kanaliseringsgrad under 50 %, og at den for onlinecasino og virtuelle spilleautomater ligger i intervallet 70 til 80 %. Samme undersøgelse bemærkede, at H2 Gambling Capital, hvis tal også bruges af den danske tilsynsmyndighed, satte Tysklands kanaliseringsgrad til 36 %, mod 89 % for Danmark og 95 % for Storbritannien.
De, der lever af det licenserede marked og dets reklamer, har en åbenlys interesse i et højt tal og tilsynsmyndigheden i et lavt. Men selv myndighedens egen undersøgelse placerer næsten en fjerdedel af onlinemarkedet uden for systemet. Og tendensen i alle kilder peger samme vej: Det sorte marked skrumper ikke.
Der er endnu et tal, som er værd at have i baghovedet. Tysklands licenserede onlinemarked havde ifølge GGL en bruttospilleindtægt på omkring €3,5 mia. i 2025. Operatører uden licens betaler ingen tysk skat, er ikke tilsluttet OASIS, det nationale selvudelukkelsesregister, og håndhæver ingen indbetalingsgrænser. En selvudelukket tysk spiller, der vil fortsætte med at spille, har præcis én mulighed: det sorte marked.
Håndhævelse: jagten på et bevægeligt mål
Tyskland har ikke været passiv over for det sorte marked. GGL har opbygget en bred værktøjskasse til håndhævelse, og noget af den har virket:
- I 2025 gennemgik myndigheden 2.662 websites drevet af operatører uden licens eller deres annoncører. Ved årets udgang var 1.843 af dem ikke længere tilgængelige fra Tyskland, og på 178 var betalinger gennem almindelige betalingsudbydere blevet stoppet.
- Fra september 2024 tillod Google efter pres fra GGL kun licenserede operatører at købe spilreklamer i Tyskland.
- Myndigheden går i stigende grad efter infrastrukturen omkring operatørerne uden licens: betalingsudbydere, hostingselskaber, søgemaskiner og sociale medier.
Men et vigtigt værktøj faldt ved domstolene. I marts 2025 afgjorde den føderale forvaltningsdomstol, at traktaten ikke gav GGL hjemmel til at pålægge internetudbydere at blokere ulicenserede spilsider. Delstaterne er siden blevet enige om en ændring af traktaten, der skal give tilsynsmyndigheden den beføjelse via DNS-blokering. DNS-blokering er let at omgå med en VPN eller en anden DNS-server, som alle andre lande, der bruger den, herunder Danmark og Norge, har erfaret. I Norge havde blokerede casinoer stadig 72 millioner besøg fra norske brugere, som vi beskriver i vores artikel om det norske spilmonopol.
Håndhævelse er nødvendig. Men det er et kapløb mod en modstander, der kan lancere et nyt domæne på en eftermiddag. De 1.843 blokerede sites er et mål for indsatsen, ikke for succesen. Et licensmarked vinder kun det kapløb, hvis det licenserede produkt giver spillerne en grund til at vælge det.
Den stille kovending
Det tydeligste tegn på, at modellen fra 2021 ikke har virket, er, at tilsynsmyndigheden er begyndt at løsne den.
- Indbetalingsgrænser. Efter en retningslinje fra GGL må operatører lade nogle spillere indbetale mere end €1.000 om måneden: op til €10.000 for spillere, der dokumenterer, at de har råd, med for eksempel skatteansættelser eller kontoudtog, og op til €30.000 for spillere på 21 år eller derover, dog højst for 1 % af en operatørs aktive spillere. Retningslinjen er tidsbegrænset og gælder til 31. december 2026.
- Indsatsgrænser. Fra juli 2026 må licenserede operatører, der er godkendt af GGL, hæve indsatsgrænsen på spilleautomater fra €1 til €3 eller €5 pr. spin. Niveauet på €5 er kun for spillere, der ikke har vist tegn på problemspil inden for de seneste 90 dage, og operatørerne skal overvåge de spillere, der rykker op.
Begge ændringer er forsigtige og kommer med betingelser. Men begge indrømmer branchens hovedargument: at de oprindelige grænser var så stramme, at de skubbede spillerne over til operatører helt uden grænser.
Traktaten kræver også en evaluering. Den endelige rapport skal foreligge senest den 31. december 2026 og vil omfatte spillerbeskyttelse, OASIS, indbetalingsgrænsen, reklame, LUGAS, håndhævelse og hvordan onlinecasino bør udbydes. Den ventes at forme den næste reform. Flere delstater har allerede ikke kunnet blive enige om ændringer af indbetalingsreglerne, så udfaldet er langt fra sikkert.
Tyskland betaler også stadig for sine grå år. I april 2026 fastslog EU-Domstolen, at EU-retten ikke forhindrer tyske spillere i at sagsøge operatører uden licens for at få deres tabte indsatser tilbage, for aftaler indgået under det tidligere forbud. En beslægtet sag om sportsbetting verserer stadig. Tusindvis af sådanne krav er på vej gennem de tyske domstole, en lang og dyr juridisk efterveer af et marked, der i årevis eksisterede uden en fungerende licensordning.
Danmark 2012: den enkle model
Den danske tilgang kunne næppe have været mere anderledes. Da spilleloven åbnede markedet den 1. januar 2012, var idéen enkel: Hvis danskerne alligevel ville spille online, var det bedre, at de gjorde det hos operatører, der havde dansk licens, betalte dansk afgift og stod til ansvar over for en dansk tilsynsmyndighed.
Licensen var bygget til at blive brugt:
- Onlinecasino i fuldt omfang. Spilleautomater, roulette, blackjack og poker, herunder live casino, alt sammen under én licens. Ingen indsatsgrænser og ingen minimumstider pr. spin.
- En afgift på indtjeningen, ikke på indsatsen. 20 % af bruttospilleindtægten, så operatørerne kunne tilbyde udbetalingsprocenter på niveau med den internationale konkurrence.
- Åben licensudstedelse. Enhver operatør, der opfyldte kravene, kunne få en licens. Der var intet fast antal licenser og intet langt udbud.
- Almindelig markedsføring. Licenserede operatører kunne reklamere på tv, online og i sporten og samarbejde med affiliates på de kommercielle vilkår, de aftalte, herunder revenue share.
- Indbygget spillerbeskyttelse. Danske licenshavere skal kontrollere hver spillers identitet, være tilsluttet ROFUS, det nationale selvudelukkelsesregister, og bede spillerne om at fastsætte en indbetalingsgrænse.
Det virkede. Før liberaliseringen foregik lige under 40 % af det danske onlinespil hos operatører, der senere fik licens. I 2020 var tallet omkring 90 %, og branchens analyser satte det til 91,5 % i 2024, en af de højeste andele i Europa. Licenseret onlinecasino voksede til den største enkeltdel af det danske spillemarked, og Spillemyndigheden fik ry for at være en af Europas mere kompetente tilsynsmyndigheder. I et årti var Danmark det eksempel, andre lande pegede på, når de argumenterede for, at regulering kunne virke.
Danmark siden: den langsomme stramning
Danmark har ikke stået stille siden 2012, og de fleste ændringer har været rimelige hver for sig:
- Spilleafgiften på onlinecasino og betting steg fra 20 % til 28 % i 2021.
- Bonusreglerne begrænser nu en velkomstbonus til DKK 1.000 og har et loft på maks. 10x omsætningskrav på indbetaling + bonus.
- Indbetalingsgrænser er obligatoriske, og ROFUS er blevet mere udbredt.
- Spillemyndigheden har fået beføjelser til at blokere ulicenserede sites og har brugt dem, med de samme begrænsninger, som DNS-blokering har overalt.
Intet af dette kan sammenlignes med Tyskland. En dansk spiller kan stadig spille roulette, stadig selv vælge sin indsats og stadig få en udbetaling, der er konkurrencedygtig internationalt. Men hvert skridt har indsnævret afstanden mellem det, en licenseret dansk operatør kan tilbyde, og det, en ulicenseret kan. Og Spillemyndighedens årsrapport for 2025 indeholdt ikke længere et skøn over det ulicenserede marked, det ene tal, der ville vise, om kanaliseringen holder.
L 37: Danmark låner fra den tyske drejebog
Lovforslaget L 37, der blev fremsat i oktober 2026, udmønter en bred politisk aftale fra 2025 om at mindske spilleproblemer og beskytte unge. Vi har gennemgået lovforslaget i detaljer i vores artikel om Finlands markedsåbning. Sat ved siden af den tyske traktat er lighederne slående:
| L 37 (Danmark, foreslået) | GlüStV 2021 (Tyskland, gældende) |
|---|---|
| Revenue share til markedsføringspartnere forbydes; afregning må ikke afhænge af spillerens omsætning, gevinst eller tab | Variabel afregning baseret på omsætning, indbetalinger eller indsatser for affiliate-reklame forbudt (§ 5, stk. 6) |
| Reklameforbud fra fløjt til fløjt for spilreklamer omkring live sport på tv og streaming | Betting må ikke kobles til livetransmissioner af sport; forbud mod casinoreklamer i dagtimerne i radio, på tv og internettet |
| Omsorgspligt: operatørerne skal overvåge spillernes adfærd og reagere på tegn på problemspil | Systemer til tidlig opsporing og GGL's "skadesmarkører" for spillere med højere grænser |
| Spillemyndigheden kan bede internetudbydere om at blokere sites, der kanaliserer spillere til spil uden licens | GGL's blokeringspåbud mod internetudbydere, underkendt af domstolene i 2025, genindføres nu via traktatændring |
L 37 rører ikke ved indsatsgrænser, spinhastighed eller afgiften, og Danmark er ikke på vej til at blive Tyskland. Noget af lovforslaget er også svært at argumentere imod. Få vil forsvare spilreklamer rettet mod børn, og bøder, der svarer til den indtægt, en operatør uden licens tjener i Danmark, giver tilsynsmyndigheden et reelt værktøj.
Men retningen er den tyske: flere restriktioner på det licenserede marked, begrundet i spillerbeskyttelse, med kun lidt dokumentation for, hvordan de vil påvirke, hvor spillerne rent faktisk går hen.
Hvorfor det ikke giver mening
Vores indvending mod L 37 er ikke, at Danmark regulerer spil. Det er, at lovforslaget strammer den licenserede side af markedet, netop som erfaringerne fra Tyskland, et naboland med de samme spillere, de samme spil og de samme operatører, viser, hvad der sker, når man går for langt.
Det licenserede marked skal være konkurrencedygtigt for at være nyttigt. De fleste danskere, der spiller, vil gøre det ordentligt: hos en licenseret operatør, beskyttet af dansk lov, med en myndighed at klage til og uden skat på gevinsterne. Det er et stærkt tilbud, og det er derfor, den danske kanaliseringsgrad nåede 90 %. Men det virker kun, hvis det at spille ordentligt ikke betyder at acceptere en klart dårligere aftale. Tyskland viser, hvad der sker, når det gør: Spillerne med de højeste indsatser og de største tab, netop den gruppe, spillerbeskyttelsen er tænkt til, er de første, der forsvinder.
Forbuddet mod revenue share rører ikke det sorte marked. Danske sammenligningssider og medier, der samarbejder med licenserede operatører, vil gå over til faste betalinger pr. ny kunde (CPA). Det belønner mængden af tilmeldinger frem for langsigtede, bæredygtige spillere, hvilket nok er det modsatte af, hvad lovforslaget ønsker. Nogle udgivere vil beslutte, at det licenserede danske marked ikke længere er omkostningen værd. Og de sites, der allerede promoverer casinoer uden licens over for danske spillere, uden for dansk lov og ofte uden for Danmark, berøres slet ikke af den nye § 36. Tyskland har haft denne regel siden 2021. Det er svært at finde nogen, der mener, at den har hjulpet kanaliseringen. Sverige, der altid har tilladt revenue share, har omkring 95 % af sit bettingmarked på licens, som vi viser i vores artikel om Sveriges re-regulering i 2019.
Reklameforbud gør de licenserede brands usynlige, ikke de ulicenserede. Operatører uden licens har aldrig været på dansk tv. De når spillerne via sociale medier, streamere, søgning og mund-til-mund. Hver begrænsning af den licenserede markedsføring overlader mere af opmærksomheden til de kanaler.
Danmark måler ikke det, der betyder noget. Hvis man vil stramme det licenserede marked, skal man vide, om spillerne bliver i det. Spillemyndighedens rapport for 2025 droppede skønnet over det ulicenserede marked, og myndighedens eget seneste tal for 2024 placerede 11,5 % af onlinecasino og væddemål uden for det licenserede marked. H2 Gambling Capital, hvis tal myndigheden også bruger, satte andelen til over 28 %. Tyskland brugte år på at fremlægge en kanaliseringsgrad på 96 til 97 %, som næsten ingen uden for tilsynsmyndigheden troede på. Danmark bør ikke glide ind i samme position.
Timingen er dårlig. Fra 1. juli 2027, samme dag som markedsføringsreglerne i L 37 vil træde i kraft, åbner Finland sit marked med en afgift på 22 %, lavere end Danmarks 28 %. Tysklands egen tilsynsmyndighed hæver nu indsats- og indbetalingsgrænser, som den engang kaldte afgørende. Rundt om Danmark bevæger debatten sig i retning af at gøre licensmarkederne mere attraktive. Danmark bevæger sig den anden vej, og det har de licenserede operatører bemærket: Betfair forlader Danmark den 18. november 2026, som vi beskriver i Betfair forlader Danmark.
Hvad Danmark bør gøre i stedet
Intet af dette betyder, at man ikke skal gøre noget. En bedre udgave af L 37 ville beholde de dele, der rammer reelle skadevirkninger, og droppe de dele, der primært svækker det licenserede marked:
- Mål kanaliseringsgraden hvert år, åbent og med en offentliggjort metode. Gør effekten på den licenserede andel til en formel del af enhver fremtidig evaluering.
- Regulér affiliate-markedsføring i stedet for at forbyde revenue share. Hold udgiverne op på de samme markedsføringsregler som operatørerne, sådan som L 37 allerede foreslår. Det tager direkte hånd om dårlig markedsføring uden at straffe en afregningsmodel.
- Læg håndhævelsesindsatsen dér, hvor skaden er. Blokering, betalingsblokering og bøder, der svarer til den indtægt, der er tjent i Danmark, bør rettes mod operatører uden licens og de sites, der promoverer dem over for danske spillere.
- Hæv ikke afgiften igen. Tysklands indsatsafgift viser, hvor hurtigt en afgift kan gøre et licenseret produkt til et dårligere produkt.
- Hold produktet konkurrencedygtigt. Ingen indsatsgrænser eller regler for spinhastighed, som Danmark klogeligt aldrig har haft.
Hvad det betyder for affiliates og mediehuse
For udgivere er Tyskland en nyttig forsmag. Revenue share har været forbudt der siden 2021, og det licenserede affiliatemarked er gået over til CPA og faste honorarer. Nogle internationale udgivere konkluderede, at tysk trafik ikke var compliance-omkostningerne værd, og flyttede fokus andre steder hen. De, der blev, byggede deres forretning op omkring sportsbetting, hvor det licenserede produkt ligger tættere på internationale standarder, og omkring indhold, der ikke afhænger af casinopromovering.
Hvis L 37 vedtages som fremsat, bør danske udgivere forvente det samme skifte fra 1. juli 2027: kontrakter, der genforhandles til CPA, direkte ansvar for den markedsføring, de producerer, og tættere tilsyn fra Spillemyndigheden. Bedst stillet er de udgivere, der kun samarbejder med licenserede operatører, bygger brugbart indhold, som læserne vender tilbage til, og har mere end én forretningsmodel. Vores guide til iGaming-affiliateprogrammer gennemgår, hvordan de modeller fungerer.
Vores vurdering
Tyskland er det tydeligste eksempel i Europa på et licensmarked designet af folk, der ikke rigtig ønskede et. Traktaten fra 2021 var et politisk kompromis mellem delstater, der var uenige om, hvorvidt onlinecasino overhovedet burde findes, og det produkt, den tillod, afspejler det: en licens, der er lovlig, hårdt beskattet og bevidst uattraktiv. Fem år senere placerer selv tilsynsmyndighedens egen undersøgelse næsten en fjerdedel af onlinemarkedet uden for systemet, andre skøn sætter andelen langt højere, og myndigheden er begyndt at rulle nogle af sine egne regler tilbage.
Danmark viste i 2012, at en anden tilgang virker. Et konkurrencedygtigt licenseret produkt, en moderat afgift på indtjeningen og stærk spillerbeskyttelse inden for licenssystemet bragte 90 % af det danske onlinespil ind i et reguleret marked. Det er den bedrift, L 37 sætter på spil. Tyskland er ikke modellen, man skal kopiere. Det er advarslen, lige ved Danmarks grænse, om, hvor den vej ender.
Kilder
- Glücksspielstaatsvertrag 2021: fuld tekst (Nordrhein-Westfalens indenrigsministerium), § 5, reklame og § 22a, virtuelle spilleautomater
- GGL: Pressemeddelelse om aktivitetsrapporten for 2024
- iGaming Business: Forbruget på Tysklands sorte marked nåede €547 mio. i 2024, viser GGL-undersøgelse
- Handelsblatt Research Institute: Onlinespil: kanalisering og udviklingen af det sorte marked (2025)
- Taylor Wessing: German Gambling Law Update 2026
- iGaming Business: Tyskland hæver indsatsgrænserne for online spilleautomater
- Forbundsdagen: Eksperter uenige om den planlagte afgift på onlinespil (2021)
- Wirtschaftsdienst: Glücksspielstaatsvertrag: Endlich reguliert
- Pokerfirma: Afgiften på virtuelle spilleautomater falder 6,6 %, hessisk finansdomstol lægger 80 % sort marked til grund
- Den føderale forvaltningsdomstol: Pressemeddelelse 17/2025 om blokeringspåbud
- Folketinget: L 37, Forslag til lov om ændring af lov om spil
- Spillemyndigheden: Spilmarkedet i tal 2025
- iGaming Business: Danmark når 90 % kanalisering ti år efter liberaliseringen
Denne artikel er generel information om spilregulering i Tyskland og Danmark pr. november 2026. Den er ikke juridisk rådgivning. L 37 er et lovforslag og kan blive ændret, før det vedtages.

Steffen Fonvig
Grundlægger & CEO, Fonvig Group
Steffen Fonvig er en danskfødt iværksætter, der grundlagde virksomheden som 22-årig. Fra Oslo leder han alle operationer og strategiske beslutninger i Fonvig Group, som er vokset fra et web- og marketingbureau til en international koncern inden for teknologi, medier og investeringer.


